+2500 glade kunder

Dansk virksomhed

Gratis fragt

+2500 glade kunder

Dansk virksomhed

Marrokansk grøntsagsgryde

Vegetarisk

Grøntsager

Gryderet

Nogle gange trænger man til en frisk og let ret, især om vinteren, hvor tung mad kan blive for meget. Denne marokkansk-inspirerede grøntsagsgryde opfylder alle kravene til en mild og børnevenlig ret. Har du lyst til noget spicy, kan du nemt tilsætte chiliflager eller friske røde chilier, der både pynter og giver en subtil chili-smag.

Til 4 personer

25 min

25-45 min

Ingredienser

8 spsk. olivenolie

2 løg, i tern

1 tsk. stødt spidskommen

1 tsk. stødt ingefær

1 kanelstang

1 tsk. gurkemeje

2 store gulerødder, i store tern

½ blomkål, i buketter

3-4 små kartofler, i store tern

1 aubergine, i store tern

4 fed hvidløg, finthakket

500 g kogte kikærter

1 liter grøntsags- eller hønsebouillon

75 g grønne oliven

75 g tørrede abrikoser, i halve

75 g saltede citroner, uden kerner og finthakket*

60 g koriander

Salt og peber

Evt. græsk yoghurt til servering

Tilbehør

Couscous

100 g pinjekerner

2 tsk. tørret mynte

50 g smør

10 g persille

*Kan du ikke skaffe saltede citroner (de fås hos velassorterede supermarkeder og mellemøstlige grønthandlere) kan du undlade det eller evt erstatte det med skal/saft fra en halv citron.

Fremgangsmåde

1.

Varm en gryde op med olivenolie og svits løgene i et par minutter i olien. Tilsæt spidskommen, ingefær, kanelstang og gurkemeje.

2.

Tilsæt de resterende grøntsager samt hvidløg, kogte kikærter og bouillon. Væsken skal lige akkurat dække grøntsagerne. Tilsæt grønne oliven, tørrede abrikoser og finthakket saltede citroner. Smag evt til med salt og giv den gerne et ordentligt skud sort peber. Skær stilkene fra korianderen, hak stilkene fint og tilsæt det til gryden. Gem bladene til servering.

3.

Kog det hele op, gerne med låg på i et par minutter, og sæt den ind i din Cookit og lad den koge videre i ca. 25-45 minutter, alt efter hvor møre du vil have dine grøntsager eller hvor store dine grøntsager er. Vær opmærksom på at auberginerne gerne må være dækket af væske, ellers oxiderer de og bliver brune.

4.

Tilbered dine couscous efter pakkens anvisninger. Smelt smør i en pande, tilsæt pinjekerner og tørret mynte. Lad pinjekernerne blive gyldne og smørret let gyldent. Tilsæt det dine varme couscous, drys med finthakket persille.

5.

Server din marokkanske grøntsagsgryde rygende varm sammen med couscous, og gerne med lidt yoghurt eller cremefraiche til.

Mere for mindre

Vil du gerne spare tid, energi og penge?

Spar op til 70% energi

Bæredygtigt valg for miljøet

Farvel til brændt mad

Energistyrelsen anbefaler Høkasse-metoden

Køb Cook it her

Hartmann & Family

CVR-nr.: 18134799

Følg os på SoMe

Copyright © 2024 Cook it. Alle rettigheder forbeholdt.