Historien

Cook it - The Modern Haybox er tidligere tiders høkasse i nye klæder. Cook it er blevet til i et samarbejde mellem Lene W. Hartmann og det prisbelønnede designstudie VE2, der har vundet bl.a. German Design Award og Red Dot Design Award flere gange. De første udgaver var firkantede, for (hø)kasser er jo firkantede! Da designstudiet VE2 kom ind i projektet, og da gryder jo er runde, blev Cook it selvfølgelig rund og fik nogle gode proportioner og en flot farve på knappen.

Idéen til Cook it – The Modern Haybox kom, fordi jeg kendte til høkasser, og jeg i mange år på mit keramiske komfur havde lagt et håndklæde over gryden, slukket for blusset og ladet indholdet koge færdigt for at spare på energien. Men det gik ikke længere, da jeg flyttede og fik et gasblus og en larmende emhætte. Jeg kunne ikke udskifte komfur og emhætte, så jeg måtte gøre noget andet.

De første versioner af Cook it syede jeg selv, de var faktisk firkantede med nogle farvede kantbånd, og ”låget” var en integreret del af produktet. Mine modeller virkede godt nok, men de måtte løftes designmæssigt, hvis de skulle have en bred appel. Jeg begyndte at samarbejde med designstudiet VE2 og Cook it blev rund. Jeg havde en prototype færdig i nogle år, hvor jeg uden held prøvede at sælge idéen til større køkkenudstyrs-producenter.

Men jeg syntes ideen med en moderne høkasse var for vigtig til ikke at blive realiseret. Så jeg besluttede at ”gå linen ud” og selv lave en lille opstart-virksomhed. Senere trådte min kæreste Hakon heldigvis til, så vi er nu to om det

Det har været en spændende udvikling, og den stigende klimakrise gør det jo tydeligt, at behovet er stort for energieffektive og klimasmarte løsninger som Cook it – The Modern Haybox.

Vi håber, at du synes om Cook it – The Modern Haybox, køb én og oplev, at den bare er en rigtig dejlig ven i køkkenet, som giver dig ekstra tid og samtidig sparer på dit energiforbrug, uden at du ændrer dine vaner væsentligt.

Lene W. Hartmann

Hartmann & Family

CVR: 18134799

info@cookit.dk